top of page

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår må jeg starte på kørekort?
    Man må begynde på undervisning 3 mdr. før man fylder 17 år. (16 år 9 mdr.) Teoriprøven må man tage 1 mdr. før man fylder 17 år. Køreprøven må man tidligst tage på datoen for sin 17-års fødselsdag.
  • Må jeg holde pause i mit forløb.
    Ja det må man gerne, så man kan sagtens komme på ferie/studietur imens man tager kørekort. Bare denne pause ikke er længere end 3 mdr. (90 dage), hvis dette skulle ske, så skal forløbet startes helt forfra. Pausen beregnes fra den sidst anførte dato i logbogen, uanset om det er teori eller kørsel.
  • Hvad sker der hvis der er anmærkninger i min lægeerklæring.
    Hvis der er anmærkninger i lægeerklæring, så kan den ikke godkendes med det samme på den lokale borgerservice (hvilket køreskolen sørger for), men den skal sendes videre til embedslægen, som skal tage stilling til, om ansøgningen skal godkendes med evt. anden tidsbegrænsning end normalt. Normalt er man godkendt for 15 år af gangen, der kan det ske at denne periode bliver kortere, hvis embedslægen finder det nødvendigt, men ikke altid noget der bliver anvendt. Herefter vil ansøgningen komme tilbage til eleven, via post, og skal derefter et smut forbi den lokale borgerservice igen til den endelige godkendelse. (hvilket køreskolen sørger for) Det værste ved denne proces er at deres behandlingstid ligger på imellem 3-6 mdr., det kan dog godt gå hurtigere, men det er den officielle udmelding.
  • Hvordan gør jeg som generhverver.
    Har du mistet kørekortet, så er det nemmeste at tage fat i en køreskole for at komme godt i gang. Er det en betinget frakendelse, har man 6 mdr. til at få generhvervet i, men kom gerne i gang i god tid. Man må fortsat kører bil indtil perioden på brevet fra politiet udløber, eller man har bestået begge prøver. Er det en ubetinget frakendelse, kan godkendelsen via borgerservice tage lidt længere end, hvis den var betinget, da ansøgningen skal sendes til politiet før borgerservice må godkende ansøgningen. Man må IKKE kører bil før man har bestået begge prøver (teori og praktisk). Mister man kørekortet indenfor de første 3 år, så får man kørselsforbud. Dette betyder, at man selv skal aflevere sit kørekort til politiet, og derefter skal man i gang med at generhverve. Kørselsforbud omfatter 8 lektioner (45 min.) teori samt 8 lektioner (45 min.) kørsel. Derefter skal man tage en teoriprøve og en køreprøve.
  • Hvilke dokumenter skal jeg bruge.
    Følgende dokumenter skal bruges for at kunne blive godkendt til erhvervelse af kørekort. Lægeerklæring inkl. Pasfoto som skal tages med til lægen. (ønskes der ansøgning om flere kørekort (andre kat.) skal der medbringes et pasfoto til hver kategori og der skal afkrydses alle kategori på lægeerklæringen) Førstehjælpsbevis (8 timers kursus med færdselsrelateret førstehjælp) Samtykkeerklæring hvis man er under 18 år. (Vigtigt at alle der har forældremyndighed, underskriver erklæringen, er man evt. delebarn skal begge forældre underskrive og ikke kun den man bor hos)
  • Hvordan bliver min ansøgning godkendt.
    Ansøgningen bliver afleveret på den lokale borgerservice af din kørelærer, når alle dokumenter er blevet afleveret af eleven. Herefter godkender de ansøgningen, og kørelæreren får denne tilbage og opbevarer denne indtil der skal aflægges prøver.
  • Hvordan bestiller jeg prøver.
    Både teoriprøve og køreprøve er noget din kørelærer er behjælpelig med. Du kan selv logge ind via dit NemID på koreprovebooking, og se hvornår der ligger noget men det er kun en kørelærer eller borgerservice der kan booke prøver.
bottom of page